Keld Olsen

Hjemmeside / blog

Folkemusikfest 2011

Pressemeddelelse af folkemusikfest i Kyllingemoderen lørdag d. 20/8-2011 af Marianne Holo

Bornholms Folkemusiklaug

Lørdag aften d. 20. august 2011 dannede Kyllingemoderen en perfekt ramme om en forrygende folkemusikfest.

Smukt placeret i midten af den grønne skov bød bygningen velkommen til folk som kom strømmende til fra nær og fjern, indland og udland, med eller uden madkurv nogle med instrumenter. Der var børn, deres forældre, og pensionister, i en skøn blanding.

I en periode var lokalet proppet med godt 200 gæster, der spillede, dansede, eller bare hyggede. Alene fra Bornholms Højskole kom der ca. 40 gæster med kaffekurv. Der var trængsel på dansegulvet, og en god varm stemning i lokalet.

Hele 3 orkestre spillede på skift, ud over samspil ved begyndelsen og afslutningen: Folk og Fæ, Folkemusiklaugets husorkester, og de tilrejsende spillemandsvenner fra Nødebo, med det meget passende navn “Nøddeknækkerne”

Sidst på aftnen, blev det annonceret at “Folk og Fæ” arrangerer nogle nybegynderhold i Rønne i løbet af efteråret. Der bliver mulighed for instruktion både på onsdage og lørdag formiddage.

Bornholms Folkemusiklaug satser på om to år igen at indbyde til en ny fest inde i Almindingen, i de fine traditionsrige rammer som dannes af denne særprægede og flotte træbygning.

Foto: Marianne Holo